Hvad er Hatha Yoga?

Hatha yoga er en klassisk og grundlæggende yogaform, der skaber balance mellem krop og sind ved at forene fysiske stillinger, åndedræt og bevidsthed.

Hatha yogaen danner fundament for de mange andre yogaformer og fysiske stillinger (asanas) der findes i dag.

Ordet hatha kommer fra sanskrit og betyder sol (ha) og måne (tha) og symboliserer netop balancen mellem komplementære kræfter – som sol og måne, aktivitet og hvile og yin og yang.

I praksis kombineres de fysiske stillinger med fokus på åndedrættet og en rolig, opmærksom tilgang, og der afsluttes altid med afspænding og hvile i savasana.
Der kan også indgå guidede vejrtrækningsøvelser og korte meditationer.

Alle kan dyrke hatha yoga – det foregår nemlig i et tempo med tid til at mærke kroppen og justere teknikken, og stillingerne kan tilpasses efter krop og niveau.

Scroll to Top